Skru op og ned for kraftværkerne

> Af Anne Bloksgaard Nielsen, 2009

Siden december 2007 har CISS ph.d. Piotr Niemczyk arbejdet på et projekt hos DONG Energy, der har til formål at finde en metode til at skrue op og ned for kultilførslen til landets kraftvarmeværker – og dermed gøre dem i stand til at tilpasse produktionen til forbruget på et givent tidspunkt. Projektet er et godt billede på det unikke ved CISS’ tværfaglige arbejde – vejledere på projektet er nemlig professor Anders Peter Ravn, Institut for Datalogi, og lektor Jan Dimon Bendtsen, Institut for Elektroniske Systemer.

”Kernen i projektet er at styre grupper af kulmøller på kraftværker,” forklarer Jan Dimon Bendtsen. ”Som situationen er i dag, har man kun begrænset styr på, hvor meget kul, man putter i dem – og således også kun begrænset kontrol over, hvor meget el og varme, de producerer. Man er nødt til at tage højde for, hvor meget energi man kan få fra vindmøller – dvs. hvor meget det blæser – og for det fremtidige forbrug. Derfor er vi nødt til at finde frem til den bedst mulige måde at nå den rigtige mængde strøm og varme. I praksis arbejder vi på at udvikle en strategi til DONG i form af et regelsæt, de kan bygge ind i en computer, der skal styre kulmøllerne mere automatiseret og forhåbentlig bedre, end det foregår i dag.”

Fra model til regulator

I det år, der er gået siden projektets start, har Piotr Niemczyk arbejdet på at indsamle data fra DONG på kulmøllerne. Herefter skal han have udviklet en dynamisk model af kulmøllerne, som så igen vil danne basis for udviklingen af en regulator i form af et system, der kan afbalancere kulmøllen, så den tilpasser ydelsen til behovet. Endelig skal han bruge regulatoren som grundlag for en strategi, der kan benyttes til at styre flere kulmøller i samspil på et kraftvarmeværk.

Helt rigtig kombination af kompetencer

Kombinationen af kompetencer i projektet er den helt rigtige, fortæller Jan Dimon Bendtsen. ”Anders Peter Ravn kan bidrage med datalogi-kompetencer som f.eks. spilteori; DONGs medarbejdere bidrager med deres viden om kraftværkteknik, og jeg kan benytte min reguleringstekniske viden og mere fysiske teorier om processerne,” forklarer han. ”Anders, Piotr og jeg kommer med vores metodemæssige viden og tilgang, og DONGs medarbejdere – der i øvrigt begge er ph.d.’ere fra AAU – har den nødvendige indsigt i den industrielle virkelighed. Det betyder, at vi løbende kan lære en masse af hinanden,” tilføjer han.

Indtil videre kører projektet helt efter bogen, og hvis de gode tendenser fortsætter, vil CISS og DONG om få år stå med et system, der kontrollerer kulmøllerne og derved både giver besparelser for forbrugerne og er gavnligt for miljøet gennem nedsat CO2-udledning.