Styr din computer - med tungen

En af de alvorligste følger af en trafikulykke er, hvis man får en rygmarvsskade. I USA alene er der næsten en kvart milion paraplegikere, rygmarvsskadede, mens tallet i Danmark "kun" er 3.000. Omkring halvdelen af dem er tetraplegikere - det vil sige, at de er lammet fra halsen og ned. Disse mennesker skal have hjælp til alt.

På SMI, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, på Aalborg Universitet, er lektor, ph.d. Lotte NS Andreasen Struijk i gang med et projekt, der forhåbentlig vil gøre det muligt for disse mennesker selv at gå på internettet og skrive e-mails og sms´er.

I daglig tale kaldes projektet "tungeprojektet".

Tastatur og joystick i ét

“Vi bruger en ganebøjle i akryl som den, mange børn har haft, hvis de har fået rettet tænder. Heri placerer vi en række sensorer, som man så skal kunne betjene ved hjælp af tungen,” forklarer Lotte N. S. Andreasen Struijk.

“Vi arbejder med en model med 18 sensorer, hvoraf de 10 vil være bogstaver – lidt ligesom på en mobiltelefon. Derudover vil vi blandt andet have et musefelt, der også vil fungere som et joystick. Med tiden vil dette måske kunne bruges til at styre en kørestol med. Det er vores mål at indlejre så mange funktioner som muligt, så hver enkelt sensor vil indeholde en række funktioner. I praksis håber vi, det vil kunne fungere som et almindeligt tastatur – og at computeren vil opfatte det som sådan et,” fortsætter hun.

Et spørgsmål om størrelse

En af de udfordringer, projektet har stået overfor, har været udviklingen af den trådløse kommunikation og strømforsyningen, og her har CISS’ store erfaring gjort stor nytte. Henrik Vie Christensen, chefudvikler og leder af det nye CISS VIP, har arbejdet på disse udfordringer. Da apparatet skal passe ind I brugerens gane, har aspekter energieffektivitet og størrelse været meget vigtige. De ser også ud til at være blevet løst nu, fortæller Henrik Vie. “De elektroniske systemer fungerer, kommunikationen fungerer, og testsoftwaren har vist os, at de signaler, det frembringer, rent faktisk virker,” forklarer han og fortsætter: ”Vi mener også, at vi har fundet nogle, der kan producere de batterier, vi har behov for. Det er mest et spørgsmål om størrelse nu, både hvad angår de elektroniske kredsløb og batteriet. Men vi håber på at have en prototype klar til test på intakte personer dette efterår.”

Grænseløst potentiale

Projektgruppen arbejder tæt sammen med et brugerpanel bestående af paraplegikere og personer med neuromuskulære sygdomme. “Det giver os input til, hvilke elementer, vi bør prioritere,” siger Lotte N. S. Andreasen Struijk.

“Vi er alle meget glade for at arbejde på projektet, først og fremmest på grund af dets potentialer – hvad det kan give brugerne. Men vi er også glade for vores samarbejde med CISS, med TKS A/S (spin-off virksomheden, der ejer patentet på tungekontrolsystemet) og med virksomheden Sahva A/S. Samarbejdet med Sahva har åbnet op for endnu flere muligheder; virksomheden har finansieret et ph.d.-projekt, der fokuserer på muligheden for at benytte vores tungekontrolsystem til at kontrollere myoelektriske arme til personer med amputationer. Så der er nærmest ubegrænsede muligheder, når først vi får det sat i produktion,” afslutter hun.

Gruppen håber på at kunne begynde at producere systemet i 2009-2010.