Intelligente sensornetværk


Som regel er sensorer – f.eks. i et stuetermometer – ret simple stykker elektronik, der er i stand til at sende én bestemt slags information til en modtager. Men det betyder ikke, at de ikke kan løse ret avancerede opgaver – de skal blot arbejde sammen.

I CISS arbejder vi på at skabe systemer, der kan samle informationer fra en lang række intelligente sensorer. Det betyder, at systemet ikke blot opsamler og viderekommunikerer de enkelte oplysninger – det vil også kunne sammenholde oplysningerne og give information eller tage handling på baggrund af disse. Derudover arbejder vi på at lave netværk af sensorer, der selv vil kunne vurdere, om deres målinger er korrekte eller ej – og, hvis de ikke er, fejlmelde sig, så resten af systemet ignorerer sensorens oplysninger, indtil fejlen er rettet.