It i automationMange virksomheder er begyndt at udskifte mekanik med intelligent software. Der er flere fordele ved det: for det første er produkter med indlejret intelligens og højteknologisk viden sværere at kopiere (og dermed lave billigere udgaver af), og for det andet får producenterne højere kvalitet, øget præcision og større sikkerhed. Derudover kan de ofte opnå mindre produkter og dermed mindre materialeforbrug og produktionsomkostninger, hvilket i sidste ende også giver et billigere og mere konkurrencedygtigt produkt. Et eksempel på dette er den stigende brug af it til regulering af mekaniske processer. I denne forbindelse er det en klar fordel, at med intelligent software i autonome systemer kan systemet fortsætte med at fungere, selv om en del af det går i stykker eller svigter. Det finder selv ud af at løse opgaven uden den del, hvilket er en stor fordel i svært tilgængelige eller sikkerhedskritiske systemer. CISS forsker i it i automation i mange forskellige brancher og har på den måde en bred viden og kompetence på området. Den brede viden betyder, at vi i CISS oplever mange forskellige tilgange til området, både praktiske og teoretiske, hvilket skaber grobund for synergieffekter og erfaringsopsamling til videre forskning og produktudvikling.
|