Afsluttede aktiviteter
|
Mobile Monday MOBILE MONDAY COPENHAGEN D. 8. juni 2009, kl. 16.00-19-00, IT-universitetet, København
MOBIL POSITIONERING OG TRACKING Positionering og tracking teknologier giver mulighed for stedbestemt kommunikation og service til kunderne. Perspektiverne for disse muligheder diskuteres livligt i en lang række fora. MobileMonday giver dig indblik i nogle konkrete danske løsninger og udviklingsprojekter inden for positionering og tracking. Desuden får du mulighed for at komme med i en ny interessegruppe på området drevet af innovationsnetværket InfinIT.
Kom og hør om hvordan du kan:
- levere relevant stedsbestemt information og service
- optimere indretning af dine butiksarealer
- undgå flaskehalse og kødannelse
Dette er blot et udvalg af de mange anvendelsesmuligheder, der findes indenfor positionering og tracking. PROGRAM Professor John Paulin Hansen fra IT-Universitetet vil præsentere løsninger for indendørs lokationsbaserede services med Kastrup Lufthavn som case. Innovationschef Andy Drysdale fra Alexandra Instituttet fortæller om danske satsningsområder indenfor pervasive posistioning og indbyder til samarbejde i nye udviklingsprojekter. Direktør Fabio Cujino fra virksomheden Safari Development præsenterer firmaet Talking Letters’ postkort med RFID til aflæsning på mobilen. Løsningen er realiseret i samarbejde med Alexandra Instituttet. Projektkoordinator Rikke Koch fra InfinIT samler deltagere til en interessegruppe om positionering og tracking, så husk dit visitkort.
TILMELDING Tilmeld dig på sr@crossroadscopenhagen.dk (angiv navn, firma, titel og telefonnummer). Tilmeldingsfrist: torsdag d. 4. juni 2009. Arrangementet vil blive afholdt på dansk.
Vi ses til MobileMonday Copenhagen i mobilens tegn! www.mobilemonday.dk
|
|
|
|
|