Forsknings- og samarbejdsprojekter Forskningsområder Kalender Nyheder og formidling Om CISS Kontakt
Du er her: Home Kalender Aktiviteter 2012 BrainMatch
UK
KalenderAfsluttede aktiviteter

BrainMatch


Aalborg Universitet og BrainsBusiness inviterer til BrainMatch 2012 den 27. marts 2012 i Aalborg Kongres og Kultur Center

  • Deltag i speeddating med vores mange IKT-ph.d.-studerende.
  • Deltag i det tætpakkede konferenceprogram med førende personer fra den danske og internationale IKT-branche - herunder Alfred Biehler fra Google og Uwe Hermann fra Siemens samt stjerneforskere fra Aalborg Universitet.
  • Oplev Pranav Mistry fra MIT Media Lab - opfinderen af SixthSense - Pranav er designer, ingeniør, opfinder og ph.d.-kandidat.
  • Gå ned af ”Aalborg University Walk of ICT”, en helt unik udstilling, som viser "IKT i front".

Ved BrainMatch 2012 kan du blandt andet opleve et foredrag ved direktør for CISS Kim Guldstrand Larsen samt høre om Aalborg Universitets kompetencer inden for indlejrede software systemer, smart energy grids og intelligent logistik i udstillingen Aalborg University Walk of ICT.

Læs mere om konferencen på www.brainmatch.nu eller ved at benytte knapperne herunder.

Pranav Mistry

Pranav Mistry fra MIT Media Lab er et verdensnavn inden for innovativ IKT - han er både designer, ingeniør, opfinder og ph.d.-kandidat. Han arbejder lidenskabeligt med at kombinere kommunikation og teknologi - det ses tydeligt i hans opfindelse SixthSense.

Pranav har tidligere opfundet intelligente post-its, der kan sende beskeder og påmindelser, en pen, der kan tegne i 3D og en usynlig mus til computeren.

Læs mere på www.pranavmistry.com

 

Alfred Biehler

Alfred Biehler er Search & GEO channel manager: NACE ved Google.

Alfred brænder for anvendelsen af teknologi, der bryder forretningsmodeller og skaber nye markeder. Han har opstartet flere virksomheder, og han har arbejdet i flere af de største IT-virksomheder. I øjeblikket er Alfred ansvarlig for at fremhæve (mappe) Googles partnere og kunder.

Alfred vil fortælle om Googles forretningsmodel, om de udfordringer og muligheder, som Google oplever. I oplægget vil Alfred også fortælle om markedets trends og om brugeradfærd. Han vil også dele sin vision om, hvad den næste store ting fra Google er.

Læs mere om Alfred Biehler på hans blog http://blog.biehler.co.uk

 

Uwe Hermann

Uwe Hermann er R&D Head hos Siemens AS Flow Instruments, der har ca. 100 medarbejdere i tre lande. Uwe er ansvarlig for Siemens’ kontakt til universiteter over hele verden.

Uwe er uddannet civilingeniør i Elektroteknik fra Uni Erlangen Nuernberg (Dipl.Ing.(Univ.)).

Fra 2005 til 2009 var Uwe Senior Director “Corporate University Liaison” ved Siemens og arbejdede som Principle Consultant for bestyrelsen. Han er lektor på Uni Duisburg –Essen og formand for VDE-udvalget "Beruf, Gesellschaft und Technik". VDE (Verband der Elektrotechnik Elektronik Informationstechnik e.V) er Europas største faglige organisation for ET og IT. Uwes oplæg handler om Innovation @ Siemens. Læs mere om Uwe Hermann her

Dagens konferencier: Line Baun Danielsen

 

 
   
 

CISS
Selma Lagerlöfs Vej 300
DK-9220 Aalborg Ø
Tlf: +45 99 40 72 20
E-mail: info@ciss.dk


© 2005-2014 CISS

Sitemap
Siteindex