Enestående tilbud til små og mellemstore virksomheder!


Har du prøvet at arbejde sammen med universitetet før, eller er det et helt nyt område for dig? Uanset hvad har du nu mulighed for at få udbytte af to nye, fordelagtige ordninger!

Små og mellemstore virksomheder har nu mulighed for at få et økonomisk tilskud til samarbejde med universitetet. Med en ”Videnkupon” og ”Forskningskupon” fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen kan din virksomhed få tilskud til henholdsvis køb af viden og forskningsprojekter.

Videnkupon er en ordning for virksomheder med mindre end 250 ansatte, der ikke har arbejdet sammen med Aalborg Universitet inden for de seneste tre år. Kuponen giver rabat på køb af viden til brug for et udviklingsprojekt, der bidrager til at styrke virksomhedens innovations- og vækstpotentiale. En videnkupon har en værdi på mellem 50.000 og 100.000 kr. og kan bruges til at dække op til 50 % af udgifterne på projektet. Se vores flyer om ordningen her.

Forskningskupon giver små og mellemstore virksomheder rabat på køb af kvalificeret forskningssamarbejde fra universitetet. Der skal deltage mindst én virksomhed og én videninstitution i samarbejdet, og med kuponen kan Rådet for Teknologi og Innovation finansiere op til 25 % af det samlede budget (dog højst 1,5 mio. kr.).

Gå ikke glip af denne enestående mulighed – Læs mere her om, hvordan netop DIN virksomhed får del i midlerne:

Videnkupon

Forskningskupon

 

CISS hjælper gerne med udformning af ansøgning om Videnkupon eller Forskningkupon i forbindelse med samarbejdsprojekter.

 

Klik her for at læse om CISS' samarbejde med virksomheden AØS A/S.