Forsknings- og samarbejdsprojekter Forskningsområder Kalender Nyheder og formidling Om CISS Kontakt
Du er her: Home Nyheder og formidling Nyheder Arkiv 2008
UK
Nyheder og formidlingNyheder Jubilæumsskrift Ældre publikationer Download logo

Fremtiden inden for indlejret software


Med deltagelse i MoDES-projektet kan danske SMV'er – (små og mellemstore virksomheder)– få adgang til den nyeste forskning inden for modeldrevet udvikling. Modeldrevet udvikling er en udviklingsteknik, hvor man opstiller en model af det færdige produkt og laver beregninger på, om det fungerer, som det skal, allerede inden man går i gang med at producere det. Teknikken kan bruges til både hardware- og softwareprodukter.

Med modeldrevet udvikling kan man:

-          undersøge konsekvensen af et design, før man bruger penge på designet

-          teste sit software op mod modellen for at sikre, at det opfører sig som beregnet

-          dokumentere udviklingsprocessen

-          højne kvaliteten

-          minimere fejlmarginen

 

MoDES arbejder netop nu på at finde nye samarbejdspartnere. Arbejder din virksomhed med indlejret software, og vil I gerne være med helt fremme, hvor den nyeste teknologi
udvikles, er MoDES lige noget for jer.

Kontakt direktør Kim G. Larsen på kgl@ciss.dk / telefon 99 40 88 93 eller projektleder Arne Skou på ask@ciss.dk / telefon 99 40 88 51 for yderligere information, eller se mere på http://www.cs.aau.dk/modes

Virksomheder har mulighed for at få medfinansieret deltagelse i projektet.

MoDES er et samarbejdsprojekt mellem forskning og industri under ledelse af CISS og med deltagelse af Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet samt virksomhederne Hardi International A/S, SKOV A/S, Danfoss A/S, Reactive Systems Inc. og PAJ Systemteknik. 

 

Virksomhedscase:   MAN B&W

På MAN B&W har man arbejdet sammen med ph.d.-studerende John Knudsen, CISS, for at undersøge mulighederne for at bruge modelbaseret og –genereret software i dieselmotorernes indlejrede software. Fokus for samarbejdet var at undersøge, om MAN B&W kunne bruge modelgenereret software til at styre overvågningen og kontrollen af virksomhedens gigantiske dieselmotorer. Et sådant software ville kunne spare både tid og penge for virksomheden. Men det er ikke den eneste fordel.

”Når vi arbejder med maskiner på op til 100.000 HK, er det rart at kunne vise, at tingene er testet ordentligt,” sagde udviklingsingeniør Jean Laustsen fra MAN B&W om virksomhedens baggrund for at indgå i samarbejdet. Når virksomheden skal afsætte sine produkter til kunderne, vil en model gøre det lettere for MAN B&W at illustrere deres evner og pålideligheden af deres produkter. ”En model kan forklare mange ting, som måske er svære at forstå, når man læser en lang række programkoder,” fortsætter han.

Modellerne kan således både bruges internt til at optimere produktionen og driften af motorerne og eksternt til at give MAN B&W bedre redskaber til at dokumentere deres produkters kvaliteter og potentialer over for kunderne.

   
 

CISS
Selma Lagerlöfs Vej 300
DK-9220 Aalborg Ø
Tlf: +45 99 40 72 20
E-mail: info@ciss.dk


© 2005-2014 CISS

Sitemap
Siteindex