Forsknings- og samarbejdsprojekter Forskningsområder Kalender Nyheder og formidling Om CISS Kontakt
Du er her: Home Nyheder og formidling Nyheder Arkiv 2008
UK
Nyheder og formidlingNyheder Jubilæumsskrift Ældre publikationer Download logo

Nordjylland - en vinderregion


Et nyt samarbejdsinitiativ skal være med til sætte Nordjylland endnu mere på landkortet, når det gælder ikt. 

”IKT-INDUSTRI: Nordjylland en vinderregion” Sådan lyder overskriften på et synspunkt skrevet af Aalborgs borgmester Henning G. Jensen, der blev bragt i Nordjyske den 26. september. I synspunktet fremhæver han, at Nordjylland er hjemsted for en af Danmarks stærkeste erhvervsklynger inden for udvikling af mobil og trådløs teknologi, og at området samtidig har en stærk og voksende it-industri – men også, at det er vigtigt at blive ved med at udvikle regionen og tiltrække nye ikt-virksomheder.

Samspil mellem forskning og erhvervsliv

”Virksomheder tiltrækkes, hvis vi kan demonstrere, at her er et internationalt vindermiljø, hvor der er viden i verdensklasse, gode forretningsmuligheder og adgang til tidens vigtigste ressource: Kvalificeret arbejdskraft. Nordjylland har ingredienserne til et sådant vindermiljø. Aalborg Universitet (AAU) er landets største og bedste ikt-universitet, hvor der er forskning i absolut verdensklasse, og hvor der hvert år udklækkes et væld af nye dataloger og ingeniører med stærke ikt-kompetencer. Samtidig er AAU i flere omgange blevet udpeget til det universitet i Danmark, der har det bedste samarbejde med erhvervslivet,” skriver han og fremhæver især det gode samspil mellem vidensmiljøer og vidensvirksomheder som noget helt specielt for området.

CISS har en central rolle i IKT Partnerskab Nordjylland

Videreudvikling af det samspil er et af hovedformålene med det nye IKT Partnerskab Nordjylland; et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aalborg Kommune, NorCOM, ikt forum og Region Nordjylland, hvor CISS spiller en central rolle. Dels er området ’indlejret software’ udpeget til særlig spydspidsteknologi for satsningen, og dels har CISS bevist, at centeret evner at skabe synlighed om sin kunnen – både over for virksomheder og politiske aktører.

”Vi – virksomhederne i Nordjylland – er privilegerede, at vi har Danmarks mest højteknologiske universitet her. Det forpligter: Så skal vi også være Danmarks højteknologiske region. Vi har jo nem adgang til viden, ikke mindst takket være et center som CISS, og samtidig bidrager CISS aktivt til at styrke synligheden af nordjysk ikt og til at brande de kompetencer, der er. Jo synligere CISS er, nationalt og internationalt, desto synligere er det nordjyske ikt-erhverv,” fortæller Grimur Lund, adm. direktør for Logimatic, formand for ikt forum og en af hovedinitiativtagerne bag IKT Partnerskabet.

”CISS kommer til at spille en væsentlig rolle i partnerskabet – også i forhold til de politiske processer, der styrer økonomien. Vi skal have tiltrukket midler til regionen til at styrke forskning og udvikling inden for intelligent indlejret software – og det er CISS gode til,” slår han fast.

Læs artiklen fra Nordjyske her.

Læs artiklen med Grimur Lund på side 8-9 i vores magasin CISS VIP, som du kan downloade her.

 

Grimur Lund

   
 

CISS
Selma Lagerlöfs Vej 300
DK-9220 Aalborg Ø
Tlf: +45 99 40 72 20
E-mail: info@ciss.dk


© 2005-2014 CISS

Sitemap
Siteindex