Seminar: Byggeri og software
CISS og TEKKVA Consult indbyder nu bygge- og softwarevirksomheder til åbent seminar.
Baggrunden for seminaret er en overbevisning om, at folk fra de to sektorer kan hente inspiration og lære af hinanden. Vi mener, at software og it-virksomheder kan lære af bygningsarkitekters menneskelige element i designprocesser. Folk fra byggeriet kan lære af agil (adræt) udvikling, som i disse år vinder indpas under udvikling af software og it. Omvendt mener vi, software og it-udviklere kan lære af byggesjak, som læner sig op ad værdier fra den agile verden og i praksis er agile.
Seminaret vil blandt andet omhandle:
- Agil udvikling og videndeling under softwareudvikling og byggeri
- Kundedrevet innovation og design nærmere end skræddersyet design.
- Nært samspil med kunden.
Den røde tråd i seminaret er at organisere under agile (adrætte) værdier, at tilpasse sig omstændighederne og interagere med kunden for på den måde at forbedre sine produkter.
Læs mere på http://www.tekkva.dk/page373.aspx
Målgruppe for seminar
Arkitekter, entreprenører, byggepladsledere og producenter fra byggeindustrien.
Udviklere og testere af software og it og deres ledere.
Tid, sted, pris mv.
Seminaret holdes d. 14.10.2010 kl. 9-15 på NOVI, Niels Jernes Vej 10, Aalborg Ø.
Det koster ikke noget at deltage.
Arrangementet sponsoreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen med midler fra Den Europæiske Socialfond indstillet af Vækstforum Nordjylland til projektet IKT-agil.
Tilmelding senest d. 7.10.2010 til Jørgen Biegel, Tekkva Consult, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, tlf. 96 35 45 65, email jbi@tekkva.dk. Hvis en tilmeldt (eller stedfortræder) ikke møder op, faktureres et no-show gebyr på 250 kr.
Program
Kl. 9 - 9,30 kaffe
Kl. 9,30 - 12 fagligt program
Kl. 12 - 13 sandwich
Kl. 13 - 15 fagligt program
Kl. 15 kaffe
Fagligt program
1. Velkomst v. Jørgen Biegel, Tekkva Consult
2. Agil udvikling og innovation under softwareudvikling v. Ivan Aaen, Datalogisk Institut, AAU
3. Patterns supporting knowledge sharing in software development and building projects v. J. Coplien, G&C
4. Innovation under byggeri v. Niels Ejnar Veirum, Institut for Arkitektur og Design, AAU
5. Lean - praktiske metoder til at trimme byggeri v. Jens Christiansen, MT Højgaard A/S
6. Løs opgaven og opnå produktivitet v. Nils Lykke Sørensen, bygningsarkitekt og softwareprogrammør,
Statens Byggeforsknings Institut
7. Respons på spørgsmål fra salen v. Ivan Aaen og øvrige foredragsholdere
8. Afslutning på seminar v. Center for Indlejrede Softwaresystemer (CISS)
|
|
|